Naturens puls 

Ritualer, nærvær og fordybelse med afsæt i årets gang


Kommende arrangementer: (Mere baggrund og tanker nederst på siden)



Mandag den 20. marts kl. 19-ca. 21- Forårs-forberedelse og bål

Forårsjævndøgn og sortmåne. På samme tid er måneenergien i jorden, mens forårets kraftige opadstigende energi helt sikkert kan mærkes og ses tydeligt. Både i det indre og det ydre. Måske misser du med øjnene i det skarpe lys, og tænker: " Men! Jeg er ikke helt klar - jeg skal lige........" . Så hvad er det du lige skal? Hvad mangler du at forbinde dig til eller give slip på eller gøre klar til eller...? Denne aften bliver sidste gang i vinteren hvor vi stadig har mørket og alle dets kvaliteter.  Der bliver invitationer til reflektioner, stille tid i skovens mørke og deling og nærvær omkring bålet.

Medbring varmt tøj efter vejr og vind samt lommelygte. Evt. tæppe, siddeunderlag - jeg har også noget der kan lånes.

Skæppelundsvej 6, Magleby (4672 Klippinge)

Foreslået pris: kr. 250 - eller hvad du kan betale i gensidig respekt

Husk tilmelding! SMS til 5042 0488 eller mail lotte@naturligpraksis.dk



Mandag den 17. april kl. 19-ca. 21 - Forårsritual - de 11 retninger 

Kom og vær med til at fejre forået! Med afsæt i de 11 retningers ritual inviteres du til at træde ind i vækstsæsonen forbundet både i dig selv, og i den mere end menneskelige verden. Vi mødes på en p-plads i skoven (info kommer pr. sms til tilmeldte på dagen) og går til et udvalgt sted. Her guides du gennem ritualet og der bliver tid til både din egen reflektion og intergration, samt nærvær og deling med de andre deltagere. 

Medbring varmt tøj efter vejr og vind,, tæppe, siddeunderlag og evt. notesbog.

Mødested: En p-plads i skoven (4672 Klippinge)

Foreslået pris: kr. 250 - eller hvad du kan betale i gensidig respekt

Husk tilmelding! SMS til 5042 0488 eller mail lotte@naturligpraksis.dk



Med snuden i jorden og vinden i håret

Disse arrangementer er en invitation til dig der har lyst til at forbinde dig med årets rytme. Til dig der for en tid har lyst til at stemple ud af den såkaldt civiliserede hverdag og nære din indre vilde sjæl i trygge rammer og naturlige omgivelser. Måske ønsker du at genfinde kontakten til naturens cykliske gang i det indre og ydre, eller du ønsker at være en del af et fællesskab der mødes og bliver mindet om de særlige kvaliteter og ressourcer hver sæson indeholder. Eller måske savner du bare et godt bål, en ordentlig spandfuld frisk skovluft og samtaler med nerve og nærvær! Vi mødes i mindre grupper (max. 12 deltagere) udendørs hele året, så det kræver af dig at du har tøj der passer til det danske klima. Om sommeren er vi som trækfugle i skoven og ved vandet. Om vinteren findes vi tættere på lyet, ved bålet og i den tyste mørke skov.  Kan du mærke noget der kalder? Er du nysgerrig? Så er du meget velkommen! Noget vi lige skal tale om? Så skriv mig en mail (lotte@naturligpraksis.dk) eller en SMS (5042 0488) så kan vi aftale tid til en snak.