Meditativ bevægelse - fri dans - naturligt udtryk

Påklædning: Løst praktisk tøj du kan bevæge dig i, og f.eks løbesko, kondisko eller bare tæer. Hvis det er køligt er det godt med lette handsker. Vigtigt! Du bedes have en jakke/trøje m. hætte eller en hue med til at beskytte headsettet ved let regn. 

Vejrlig: Ved kraftig regn aflyser vi og finder en anden dag.

Dans i det fri - meditativ bevægelse - med musik og guidning i "Silent-disco" hovedtelefoner


Udvalgte tirsdage kl. 19-ca. 21 - Ingen datoer planlagt p.t. - tilmeld dig evt. nyhedsbrev for at følge med (send mail til lotte@naturligpraksis.dk)

Mødested omkring Skæppelundsvej 6, 4672 Klippinge - kort her


Datoer: tba

Pris: følger

Max 15 deltagere - tilmelding nødvendig så der er et headset til alle!


Med let og legende guidning, stærkt inspireret af naturens luner på dagen, OG (også) med musik i ørerne inviteres du til at bevæge dig og bevæges af det der er - lige nu.

Ingen krav, ingen særlige trin eller rutiner, men et blidt holdt og støttet natur-rum, til at du kan få mod eller inspiration til at være, hvor ALT og ALLE er velkomne!

Sådan foregår det (cirka!!):

Du får en sms om nærmere mødested i løbet af dagen.

Vi mødes og zoner ind.

Du får et headset som det på billedet herunder - drøn-smart ikk´?

Så kan du høre musik og guidning højt eller lavt. Vi starter langsomt og du guides i kontakt med kroppen og omgivelserne.

Du kan frit bevæge dig, som og hvorhen du ønsker. Være mest i dit eget rum, eller måske undersøge kontakten med mennesker eller andre væsner du møder.

Vi slutter og zoner ud sammen igen, og mit gæt er du danser videre med et smil i din sjæl!





Praktisk

Sådan kan det se ud en vinterdag på stranden! Se denne video på youtube - sådan ser det ud hvis du er en fugl på en gren!