Inspiration til på en naturlig måde at skabe
balance, sindsro og glæde i dit liv
At trække vejret, og med venlighed og smil
arbejde med styrke, indsigt og bevægelighed
i krop og bevidsthed
Skovretreat 21. - 22. august 2021
Ånderum i det fri
Lørdag 21. august kl. 15 - Søndag 22. august kl. ca. 12:30
Sted: Skæppelundsvej 3 & 6, 4672 Klippinge - se kort
Pris: kr. 1.250 Max 12 deltagere
Vi inviterer til en oplevelse i naturen, afslappet samvær omkring bålet samt inspiration til, hvordan din vejrtrækning kan give dig mere energi og velvære i hverdagen.
Det er et særligt privilegie at få lov at bo i skovkanten, og have naturen tæt på. Vågne op til fuglenes sang, bevæge sig gennem skoven mens bladene rasler, snuppe en frisk dukkert lige når det passer, sidde ved aftentide ved bålet og gå i seng med uglernes tuden i baggrunden.
Det - og meget mere vil vi gerne dele med DIG! Derfor har vi sammen med vores naboer på Bakkeskov nu premiere på en ny aktivitet med arbejdstitlen "Skovretreat".
Dette første retreat vil have tema omkring åndedræt - ånderum. Der vil være to workshops hvor vi vil gå i dybden med åndedrætsteknikker og have god tid til praksis og spørgsmål.
OG der vil være masser af tid til at nyde skov og strand.
Programmet ser foreløbig sådan ud (ændringer vil forekomme!):
Lørdag 21. august
Kl. 15-15:30 Ankomst og "Indkvartering"
Te og let snack
Kl. 16- ca. 18 Workshop om åndedræt - lidt teori og masser af praktik
Pause
Kl. 19 Aftensmad og bålhygge
Senest kl. 22 Godnat og sov skønt
Søndag 22. august
Vi står tidligt op (sikkert ved 7-tiden) mens dagen er frisk og går til vandet til en morgenworkshop/praksis med åndedræt, meditation og bevægelse.
Der er sikkert nogen der skal have en morgendukkert, og så drager vi - godt sultne - hjem til en skøn brunch.
Herefter afrunding m.v.
Kl. 12-13 Afslutning og pakke sammen.
Læs blog indlæg om ånderum her!
Praktisk
Retreatet foregår i det fri, så vejr og vind spiller ind på programmet. Vi har mulighed for at gå indendørs hvis vejret er helt fjollet.
Indkvartering
Madras i et shelter du deler med 1 eller 2 andre. Alternativt kan du medbringe eget telt/tarp. Medbring lagen, sovepose, og evt. pude. Shelterne ligger fordelt på Skæppelundsvej 3 og 6. På begge adresser er der adgang til toilet. Der er et bad og let køkken tilgængeligt på Bakkeskov.
Pakkeliste og andet "lav-praktik" sendes til deltagere pr. mail ugen før.
Måltider -
Der er te, og let snack ved ankomst lørdag
Aftensmad
Te og let snack med på stranden søndag morgen
Brunch søndag
Måltiderne er vegetariske eller med vegetariske alternativer
Skal du med? Er der noget vi skal snakke om?
Tilmelding og information i øvrigt til Lotte på mail: lotte@naturligpraksis.dk eller læg en besked på tlf. 5042 0488.
Du garanterer din tilmelding ved at indbetale kr. 1.250 - enten mobilepay til ovenstående eller bankoverførsel - se kontonr. nedenfor.