Naturlig praksis

Vinterklar

Det regner i dag

men jeg går tør gennem skoven

for ”regnen” er sommerens prydstæppe der drysser fra trækronerne.

Hvert blide strøg af efterårsluft

Løfter skyer fri fra træernes grene

Og bladene danser en sidste dans med vinden

I deres stoflige form,

Lander i skovbunden

Hvor de for en tid vibrerer  

Mens de afgiver det sidste af sommerens lys,

For så at falme og vende tilbage til moder jord.

Skifter form, deler sig selv i en

Langsom kompostering,

Der dufter af muld og frodighed

Underspillede løfter om ….noget der venter.

Vinterklar

Næringen

der trækkes tilbage til roden,

Kraften

der kaldes hjem,

Skifter karaktér.

Sommerens udfarende vågenhed

Fordufter

Fortrænges

Formuldes

Af den kolde vind, de nøgne træer og den bare jord.

Nu er det tiden for

Vinterens dybe årvågenhed

En anden udgave af kraften.

Ikke mindre

Ikke svagere,

Mærk bare din egen rysten og skælven i den kolde nat!

Nænæ, der er masser af kraft!

Men den kræver noget af dig

At du tør se på en anden måde

At du rækker dybt efter dine rødder

At du møder kraften i sin langsomme vinterpels

Hvor mørket danser med skyggerne

 Og uglens tuden rører dit inderste,

Hvor det at se,

er noget andet end at kigge,

Er mere en proces

En sansen

En snusen i vinden

En lytten ind i mørkets ukendte territorie

En rumlen i dybet

En kalden i vinden

Så du kan nok forstå,

At blive vinterklar kan ikke tages let!

Det kræver modighed og styrke

Det kræver samtaler med sårbarhed og frygt

Det kræver temposkift

Det kræver dybde i din vilje til at se og lytte

Det kræver varme uldsokker og gode vanter!

Er du klar?   Det haster!

for netop nu  NU

Kaldes det sidste af sommerens beskyttende tæppe tilbage til jorden.