Naturlig praksis

Mørke og mod  – nedslag fra en ydre og indre rejse

Først stod jeg dér om natten og kiggede ud ad vinduet

Mens længslen efter at være under stjernehimmelen hev i mig.

Jeg længtes til det gjorde ondt i brystet og tårerne brændte.

Der var noget der kaldte meget højt – hvorfor tøvede jeg?

Så en dag gik jeg ud i mørket – alene.

Med lygten i hånden stod jeg ved hjørnet af huset og kiggede ind i skoven.

Nervøs – utryg

Enhver lyd fra træerne

Enhver lyd fra dyrenes puslen

Enhver lyd..

Fik mig til at fare sammen – hjertet hamrede og blodet susede i ørerne

Mens indre billeder (fra gyserfilm!!) viste hvad der kunne gemme sig i mørket.

Efter lidt tid gik jeg (eller stormede jeg mon?) ind igen.

Nu vidende om hvorfor jeg tøvede:

FRYGT

En lang indre samtale og praktisk udforskning fulgte:

Hvad er frygt?

Hvordan føles den i kroppen?

Hvad er det nyttige?

Hvornår bliver frygten problematisk, begrænsende, usund, ude af proportion?

En lang samtale og mange timer i mørket, der lærte mig både følelsen og værdien af frygt:

Hvor stærk og nyttig en overlevelsesressource den er;

Hvordan mit hjerte hamrer, min opmærksomhed skærpes, kæben strammer,

En sund reaktion til at navigere en krisesituation

Men også en åbning hvor alle skrækscenarier og katastrofetanker har frit spil

OG samtidig har masser af adrenalin-susende energi at trække på!

Så frygten nemt kan tage magten på en usund og ubehagelig måde.

Gradvis lærte jeg processen og reaktionen i krop og sind at kende.

En pludselig lyd i mørket får mig til at fare sammen og hele frygtpakken starter.

Tak for det, skønne instinktive krop!

Sejt nok – jeg er klar, årvågen og kan både kæmpe eller flygte.

Men inden jeg bliver overvældet, ringer vi lige efter den indre voksne

og hvis vi ikke er døde i mellemtiden (!) kan vi lave analysen:

Er lyden der stadig? Hvordan lød det?

Som en ugle? Som et rådyr? Som en gren der faldt?

Som en øksemorder der stormer afsted i skovbunden?

…..

Nå! Stadig ikke død? Okay godt, så er der

måske endda tid til en smule statistik?

Sandsynligheden for Ugle, Rådyr, skovlyde, vanvidspersoner?

Med analysen en risikovurdering. Tør jeg blive? Skulle jeg sætte mig ned igen og lige se an?

Hjertet hamrer stadig i brystet og det suser for ørerne. Hyperopmærksom. Historierne banker på…

Men beslutsomheden (og min analyse) får mig til at blive. Får mig til at udvælge de brugbare historier:

Jeg beslutter mig for, at jeg er i sikkerhed, trækker vejret dybt

og gradvis falder kroppen til ro igen.

Jeg, og mit nervesystem, har lært en ny baggrunds lyd at kende,

og i morgen kommer samme lyd ikke til at forstyrre mig (særlig meget).

Ugerne gik og efterhånden kom jeg videre fra hushjørnet, til bålpladsen og længere væk…

Jeg lærte mit nattesyn at kende igen. Oftere og oftere blev lygten liggende i lommen.

Jeg lærte at mørket kalder på langsomheden og mit fulde nærvær.

Samtalerne med frygt trænede mit mod!
Ved at kende og blive tryg(!) ved min frygt, blev jeg også i stand til at tilkalde mit mod når der var brug for det.

Med Nelson Mandelas ord:

”Jeg lærte, at mod ikke er fravær af frygt, men triumfen over den. Den tapre mand er ikke ham, der ikke føler sig bange, men ham som overvinder frygten”

Nu til dags ville citatet nok være ”Den tapre PERSON…” Men meningen er jo klar nok.

Og den modsatte sandhed: Mod uden frygt har ingen bund og er vel nærmere dumdristighed.

Men der var mere…

For ud over bussemænd (personer) og natlige rovdyr er der jo også rigtig mange andre ting der kan få frygten til at rejse sig. ”Hverdagsting” vi kan blive bange for.

Usikkerheder og utrygheder i kroppen eller relationer til andre mennesker – nære eller fremmede.

Bekymringer om økonomi, job, inflation.

Klimakriser og krige.

M.m.m

For selvfølgelig betyder det noget – en hel del faktisk! At være rask, have gode relationer, tag over hovedet og sikkerhed hjemme og ude

Men usikkerhed og forandring er et kosmisk princip

Så også her har jeg opdaget at det betaler sig at ”tage snakken”.

Stoppe op og nysgerrigt mærke ned i kroppen

Nænsomt mærke ind i frygten.

Med venlighed se den i øjnene og undersøge dens kraft og afsæt.

En kraft som netop fortæller mig at noget her betyder noget

Fortjener min opmærksomhed,

En analyse

Kan jeg tøve med umiddelbare handlinger

Som ikke altid er de mest voksne.

Er jeg modig nok til at give mig tiden til rigtigt at mærke hvad der sker

Og hvad der ligger bag

Metaforisk vente på at nattesynet bliver skarpt!

Så kan jeg ofte også finde reaktioner eller handlinger der er sundere og mere bæredygtige

For mig selv og det store billede.

Tilbage til hende der stod rystende i mørket ved hushjørnet for mere end 10 år siden.

Som først havde en ”laboratorie-undersøgelse” i konkret frygthåndtering og mods-mønstring,

Og siden har haft helt utrolige oplevelser alene, i mørket, i naturen og i dagslys-livet!

Har mærket den særlige kraft som mørket, og frygten har.

Mørket kan opleves beskyttende, healende, nænsomt støttende, intenst nærværende.

Mørket dæmper synet (men nattesyn kommer med træning), men skærper mine andre sanser – lytten, duften, mærken.

I mørket kan jeg være helt fri

Mine mørke sider – som jeg i dagslyset skjuler eller undertrykker, er velkomne,

Min sorg, mindreværd, smerte og selvfølgelig min frygt.

Min frygt som skarpt og provokerende skinner lyset på det som betyder noget og kalder på mit mod til at handle velovervejet og værdigt.

Frygten som ven og vejleder.

Efter nogle år begyndte jeg også at invitere deltagerne fra meditationsgruppen med ud i mørket, og de er næsten ikke til at få med tilbage igen!! Det intense nærvær, roen og mørkets beskyttelse kan være stærkt inspirerende og vanedannende – for hende der vover at turde…..