Om


Lotte Trinhammer

SkovYogi og guide i den naturlige praksis


Hvad rører os - hvad rører sig i os - hvad længes vi efter?

Hvordan navigerer vi gennem livets faser med respekt - for hinanden, os selv og vores omgivelser?

Hvad betyder det at være hel? At være forbundet? I balance?

Hvordan udbygger vi vores relation og respektfulde kontakt med "Den mere end menneskelige verden"

Hvad er den naturlige praksis for den enkelte?


Jeg faciliterer et rum med en stemning der er afslappet og tryg.

Hvor der er plads til alle og aldrig langt til et varmt smil eller et godt grin.

Hvor det uforudsete er gaver - som vi kan lege med og inspireres af

Glæde, medfølelse, frihed og sindsro er vigtige nøgleord for mig.


Lidt mere baggrund

Jeg har undervist i Yoga og meditation siden min uddannelse hos Sivananda i Indien i 2006 og det har været min fuldtidsbeskæftigelse siden 2012. Herudover har jeg et væld af kurser, efteruddannelse og workshops i bagagen - både indefor Yoga, men også bl.a. dans og naturpraksisser. 


Jeg er helhjertet og kompromisløst engageret i at leve mit liv glædesfyldt, nærværende og med fuld udnyttelse af mine ressourcer og potentiale.

Det er min passion og mission at give de indsigter og den viden jeg opsuger på min rejse i livet videre i mit professionelle virke som guide og facilitator. Jeg arbejder eksperimentielt – uden at være låst til en bestemt teori, model eller et bestemt verdensbillede. Jeg klæder mig ikke ud eller slynger om mig med underlige ord. MEN jeg bruger modeller, historier, digte, mantraer, "rekvisitter" og ritualer når de er passende til en situation.

Det betyder noget at du har nytte af vores møder, hvad enten det er ugentlige klasser eller længere processer/retreats.

Det betyder noget at det bliver så konkret og praktisk at det giver mening og evt. kan integreres i DIT liv.

Derfor taler jeg så meget om praksisser - de her små eller store "krafthandlinger" du kan indføre i dit liv - fra et introducere et nyt ord i dit sprog - "Hvad har jeg LYST til?" "Hvad har jeg BEHOV for idag?", til at starte dagen med en åndedræstpraksis eller meditation, få bevæget kroppen, eller huske dig selv på at få slappet godt af med den dybdeafspænding, hvis du løber lidt stærkt i hverdagen.

Mange års undervisnings- og faciliteringserfaring har lært mig, at det nytter at møde op og bliver guidet! Det giver noget, at du kan læne dig op ad og ind i en proces. Give lidt slip, blive provokeret, næret, støttet, nysgerrig, få et godt grin, møde andre der er på vej. Det er nyttigt og nødvendigt at samle inspiration og derfra finde momentum til det daglige arbejde.

Det skal være sjovt og levende, og det skal virke!

Jeg bliver kaldt mange ting, men bedst kan jeg lide at tale om en SkovYogi– som trives med frihed, åbne rammer, langsomhed og nærhed. Jeg er repræsentant for en meget jordnær, uhøjtidelig og lavpraktisk tilgang til krop, liv og spiritualitet.

Alle levende væsners vandren i livet er deres rejse og det er vigtigt at gøre sig klart at ingen har hele sandheden, men at alle møder kan være inspiration til din rejses puslespil.



















Solgårdsparken

Jeg er hende der går i skoven og bringer indtryk tilbage fra den "mere end menneskelige verden".  Tegner os på årstidens cirkel

Lyset

Mørket

Solens ild

Bålets knitren

Lytter 

Til vindens sprog i trækroner

bladfyldte

eller nøgne

Lytter 

Til vandets

klukken

eller brølen

Lytter

Til poesien i naturen

Til sangen fra dyrene og planterne

Til den underliggende, metaforiske

PÅMINDELSE

At alt er et - det er mig - og jeg er det



Prøv selv:


Find en lydfil og bliv guidet her


Se oversigt over kurser og retreats her

Eksempel på en workshop dag i naturen

Kl. 10 Vi mødes og efter et kort oplæg går vi til en plads i skoven eller ved vandet

Kl. 11 Workshop om dagens tema: Snak, vejrtrækning, bevægelse, øvelser, ene eller i grupper

Kl. 13 Solo-tid - hvor du går for dig selv og er med temaet i naturen

Kl. 14 Nyttige praksisser og opsamling

Kl. 16 Vi går tilbage til p-pladsen