YogaidetFri


Vingesus og bølgeskvulp

Yoga i det fri - Efterår 2021


Det kan godt være du undrer dig, og det er da også vildt og ret skørt at stå dér på stranden med den fysiske praksis - HELE ÅRET!

Læne dig ind i vinden og stemningen på dagen, blive godt varm og frisk, for så - hvis forholdene tillader - at hoppe en tur i bølgen!

Det er helt fjollet!

Er du alligevel nysgerrig? kom til en livgivende og kraftfuld oplevelse. Den friske luft, fællesskabet, mødet med temperaturen, vinden, regnen giver alt sammen en invitation til nærvær og til at stå i din kraft.

Tør du


Så kom til praksis på Maglebystranden, 4672 Klippinge - find vej

Vi starter igen fra den 29. september:


Onsdage kl. 10-ca. 11:30 (undtagen 20/10)

Pakkepris for 12 onsdage (sidste gang 29/12) - kr. 960


Udvalgte lørdage kl. 10-ca. 11:30:

2/10, 16/10, ALLE lørdage i november, samt 4/12 og 11/12

Pakkepris for 8 lørdage (sidste gang 11/12) - kr. 640


Drop-in kr. 110 pr gang - turpas til ALLE klasser kr. 1.300

Andre pakker muligt - kontakt mig for en god aftale!

Tilmeld dig pr. SMS 50420488 - eller mail lotte@naturligpraksis.dk.

Mere om tilmelding og betaling her.


Vi slutter med en tur i bølgen hvis vandet er lækkert - det er frivilligt selvfølgelig!! Skal du i, eller måske? 


Det vil være overvejende stående øvelser og meditative bevægelser. Ambitionen er at vi får mærket dagen og bevæget kroppen, renset hovedet med masser af frisk luft og får en oplevelse af at kunne stå fast – stå imod – være stærk og mild på samme tid. 


Medbring

Tøj der passer til vejret - se tips i boksen til højre!

Evt. Yogamåtte eller andet underlag

Håndklæde 

Vanter/arbejdshandsker

Vil du gerne i gang med at vinterbade

Så kunne det måske være nyttigt at deltage én eller flere gange - det betyder noget at være sammen om udfordringerne!


ALLE der kan stå nogenlunde på egne ben er velkomne! Tag en ven, ægtefælle, søster, forældre med og del en OPLEVELSE i frie rammer og naturlige omgivelser! 


Vi er udenfor UANSET, så hav tøj på der matcher vejret -se tips nedenfor. Sluttiden kan variere efter forholdene. I tilfælde af farligt vejr, f.eks. kraftig storm, kan aflysning være nødvendig. Så finder vi en anden dag.


Tips til påklædning!

Et par vintre med Yoga i det fri har lært os et par ting: Uld er godt! Lag er godt!

På kølige dage er ski- eller overtrækstøj en god start – gerne todelt (så kan du smide overdelen når du får varmen), indenunder overtrækstøjet det uldne undertøj, evt. flere lag hvis det er koldt eller blæsende, samt hue, halstørklæde og gode vanter. Efterhånden som det bliver lunere kan vi ”nøjes” med en vindjakke, fleece og nok stadig et varmt ekstra lag undertøj, hue og evt. arbejdshandsker.

Hvis der er nedbør – regnsæt!