Mødet med Ørn


Denne morgen midt i juni er min mand Ejvind og jeg cyklet til et sted vi kalder ”Paradisstranden” for vores morgendukkert. Det er en ægte skandinavisk sommerdag – før det nordatlantiske vejr sætter ind! Efter et friskt dyp i krystalklart vand cykler vi hjem gennem den frodige og stadig morgensøvnige skov. Der er et kvidder af fugle overalt. Hvor stien deler sig længere fremme, ser vi at der står noget på vejen. Første tanke fra distancen er at det nok er et rådyr, det plejer det jo at være. Men lidt tættere på ligner det måske mere en ræv? Nej. Det vi ser, er en havørn der sidder på stien.

Hvis du nogen sinde har set en havørn på jorden, så ved du at det er en overraskende stor fugl. Majestætisk, mageløs.

Fuglebogen siger den er ca. 85 cm høj og har et vingefang på ca. 220 cm. Det passer meget godt.

Nå! Anyways – der på stien, tæt foran os sidder denne luftens kæmpe. Vi kommer næsten ukomfortabelt tæt på før den langsomt kommer på vingerne og flyver langs stien vestpå.

Hvis du nogen sinde har set en havørn lette, så ved du at det er en oplevelse af kraft. Det ser næsten naturstridigt ud når den store krop og vingernes lag folder sig ud og mastodonten får luft under vingerne.

Begejstrede over det smukke syn og møde cykler vi videre, blot for rundt om det næste hjørne igen at se havørn sidde der midt på vejen. Vi kører langsomt for at give den tid til at lette igen, og også denne gang kommer vi meget tæt på før det sker.

Hvis du nogen sinde har haft privilegiet at se en havørn tæt på, så ved du at det er et ærefrygtindgydende syn! Gult, kraftigt næb, klare, vågne øjne og store stærke kløer.

Historien gentager sig, ørnen kommer på vingerne og flyver denne gang foran os et langt stykke hvor stien er lige. Den flyver lavt, jeg oplever det som godt 1 meter over jorden og dens vinger ser ud til at fylde hele stien. Jeg får en fornemmelse af at svingfjerene sætter brændenælderne og græsset i rabatten i bevægelse. Et helt utroligt kraftfuldt og på samme tid underligt foruroligende syn.

Prøv at lukke øjnene og se det for dig! En smal skovvej som på billedet, med træer på begge sider. Lavt over jorden den ikoniske form af en kæmpe der flyver, med vinger der fylder HELE vejens bredde.

Var jeg i tvivl før, så indser jeg nu at dette møde er særligt, Ørn vil os noget.

Men nærmest for at være sikker på vi får beskeden sker det endnu et par gange: Vi kommer rundt i en kurve, ørn sidder på stien, vi kommer tæt på før den kommer lavt på vingerne.

Til slut flyver den dog ind mellem nogle træer og drager videre i nordlig retning.

Og vi cykler hjem i stilhed. Ordløse og eftertænksomme.

 

En særlig oplevelse - et møde der betyder noget


Vi er ikke i tvivl om at ørnen var syg, gammel eller såret. Det er ikke ”normal” havørneadfærd vi oplevede denne dag.

Vi deler oplevelsen, fortæller om den til de som gider høre den slags beretninger (og måske også nogle der bare er høflige og tænker deres!).

Men der går noget tid – og nogle samtaler med indsigtsfulde og nære venner – før en egentlig læsning – eller mening bliver tydelig. Og her bliver det personligt, for hvad jeg læser ind i oplevelsen, er sikkert anderledes end hvad Ejvind eller du ville tyde. Hvad der er meningsfyldt og inspirerende, afhænger af det sted vi er i livet.

For sjov skyld vil jeg trække et par mulige pointer frem:

At følge vejen

Keep moving

Flyve værdigt også selvom det er lavt (”Flyv ikke højere end vingerne bærer”)

Bære sårbarhed med ynde

At turde fylde hele feltet ud

Brede vingerne ud og vise al sin pragt

Flyv langsomt for at se, for at få det hele med

…fortsæt selv - hvad tænker du?

Et hurtigt google-opslag om ørnes spirituelle mening taler om uafhængighed, vision, styrke og mod, evne til fugleperspektiv og at se usentimentalt; villigheden til at se også det uvelkomne i øjnene. Ørnen tilhører luftens element, og findes i vinterens nordlige retnings visdom og i forårets østlige retnings genfødsel og nye begyndelse. Healere har ofte ørnen som kraftdyr da den skaber balance ved at fjerne det svage og syge.

Og uagtet min personlige læsning af episoden har en brækket fodknogle denne sommer netop budt mig at flyve lavt og bevæge mig med (haltende) værdighed. Så om ikke andet viste det sig at være et profetisk møde 😊

Det med mystiske, mytiske møder får jeg pludselig lyst at skrive mere om, det må være et tema for næste blog – stay low and stay tuned!

Du kan smuglæse næste afsnit her